Katrine Madsen Group

Onsdag d. 28. marts 2007 kl. 19.30
Engelsholm Højskole.

Allerede i uge 13 er der igen koncert i jazzforeningen JIVEs regi. Det foregår på Engelsholm Slot ,onsdag d. 28. marts kl. 19.30, hvor sangerinden Katrine Madsen synger foråret ind ved en koncert, hvor hun præsenterer materialet fra sin nyeste CD "Supernatural Love", hvor hun i øvrigt på pladen synger duet med Cecilie Norby. Et andet nummer på den anmelderroste skive er "Never Let Me Go" en hyldest til forbilledet og læremesteren Mona Larsen, der i 2001 udgav en CD med netop den sang som titel-nummer.
Katrine Madsen, der i mange år har fået hæftet prædikatet lovende jazz-sangerinde på sig, er nu midt i trediverne og sangmæssigt modnet, ikke mindst af samarbejdet med Bohuslšn Big Band, den svenske guitarist Ulf Wakenius og senest med den svenske sanger Svante Thuresson , der har givet vind i sejlene for en sangerkarriere, der allerede var godt på vej.
Ved koncerten på Engelsholm ledsages hun af sin mand, bassisten Jesper Bodilsen, trommeslageren Jonas Johansen, den medfløjtende Esbjerg-pianist Henrik Gunde og som special guest tenorsaxofonisten Claus Waidtløw, der for et års tid siden flyttede til Kolding og straks sagde ja til at være med, da han hørte, at hans gamle venner kom på besøg i nærheden.
På repertoiret er der et par af Katrine Madsens egne sange, men herudover et par afstikker til beatlernes univers og en række velvalgte standards, der ligger godt for hendes velklingende altstemme og eminente tekstforedrag.

Vokal: Katrine Madsen
Sax: Claus Waidtløw
Piano: Henrik Gunde
Bas: Jesper Bodilsen
Trommer: Jonas Johansen

Billetpriser DKK
Ikke medlem: 100,00
Medlem: 80,00
Stud.medlem: 50,00


Oversigt over koncerter 2007 første halvår